Take me back.

[Kaya Elisabeth Hansen]

@elliott

"Jeg kan ikke det her Lucas" sagde Kaya og rystede på hovedet, og så ind i storsalen som var fyldt op med elever, "du elsker ham ik? Du vil gerne ha' ham tilbage ik?" spurgte Lucas og sendte hende et beroligende smil, hvilket fik Kaya til at nikke, "jo, men har du set alle de elever? Jeg gør mig selv totalt til grin" pointrede hun, "hør Kaya, jeg er ikke taget hele vejen her ud til skolen, for at se dig bare give op, og bakke ud i sidste øjeblik, eller brugt så lang tid på at lærer dig at spille guitar, eller synge den sang" sagde han og stak guitaren frem mod hende, som hun tog i mod. "Jeg hader dig.." svarede hun mumlende. Hun kiggede ind i storsalen igen, før hun tog en dyb indånding, "jaja, hvis det gør det nemmere for dig. Kan du huske teksten? Og husk at hold dig fra de lyse toner" mindede Lucas hende om, "tak Lucas, du forstår virkelig at hjælpe på min nervøsitet" snerrede hun.

Med guitaren i den ene hånd gik hun ind og satte sig på en stol som Lucas havde været inde og stille op foran professernes stole og bord. Hun satte sig på stolen, og så ud over alle eleverne som gloede på hende. Hun havde mest lyst til, at løbe skrigende bort. Men så fik hun øje på Elliott. Hun rømmede sig en smule, og lod sine fingre køre en gang ned over stregende. Før hun begyndte at synge og spillede på giutaren samtidig. Kaya havde aldrig haft en eneste tone i livet, Lucas havde hjulpet hende, men sanger ville hun i hvert fald aldrig nogensinde blive. Hun ramte flere forkerte toner end rigtigt, men hun gjorde det. Som sangen sluttede, skyndte hun sig væk, aldrig havde hun gjort noget så grænseoverskridende, noget så pinligt. Hun stoppede lidt op, som hun kom et godt stykke væk fra storsalen, og vendte ryggen mod muren, mens hun trak efter vejret.


sangen hun synger

[Deleted]

Elliott havde nok haft den værste periode i hele sit liv, han hadede ikke at være sammen med Kaya længere og alligevel så var han mere skuffet over hende, end han nogensinde kunne huske han havde været over nogen. Alligevel så kunne han mærke hvordan at vreden så småt havde lagt sig, og han følte sig nu bare tom og helt igennem ødelagt, han savnede at være sammen med hende, men han følte bare ikke han kunne tilgive hende. Elliott sad i sine egne tanker i storsalen, som Kaya pludseligt kom gående ud og begyndte at... Synge? Elliott turde nærmest ikke kigge op og han mærkede hvordan han rødmede fuldstændigt, som alle dem omkring ham ved bordet kiggede på ham, han havde slet ikke helt overskud til at lytte, han følte sig bare pludseligt helt utrolig pinlig og havde mest af alt lyst til at grave sig ned.

Kaya var jo forhelved ikke rigtig klog! Elliott blev dog siddende, han turde ikke gå nogen steder da hun gik ned af scenen, for alle ville alligevel bemærke det, men alligevel som alle rejste sig og middagen sluttede, gik han lige som alle de andre, og satte roligt retning i mod Slytherin's opholdsstue, ikke sikker på hvor han skulle finde hende, det var som sådan ikke noget godt han ville hende, nok mere fortælle hende at hun ikke var rigtig klog, det her var jo ikke kun pinligt for hende, og hvorfor kunne hun ikke forstå at de to nok bare ikke passede sammen?

[Kaya Elisabeth Hansen]

Elliott ville sikkert kunne finde en pige som han ville passe meget bedre med end Kaya, men bare tanken gjorde Kaya helt dårlig. Hun savnede ham helt vildt, og kunne næsten ikke fatte, at hun rent faktisk lige havde siddet foran hele skolen og sunget, hun havde gjort sig selv total til grin, og hun vidste det. Hun havde aldrig troet hun ville gøre noget så pinligt, men hun håbede inderligt bare at Elliott havde fanget hendes budskab, for hun havde ment hvert et ord, men efter deres samtale var hun virkelig blevet i tvivl om han nogensinde ville kunne tilgive hende.

Hun så mod dørene til storsalen, som eleverne begyndte at vælte ud, og hun vendte rundt på hælene, og gik mod opholdsstuen, men hun vidste alle Slytherin eleverne ville gå mod deres opholdsstue, og det kunne hun slet ikke overskue, men hvor skulle hun da ellers gå hen? Hendes hjerte bankede hårdt, og hun følte sig næsten helt svimmel. Lige nu var hun faktisk bare glad for, at hun snart var færdig på skolen. Hun tænkte faktisk slet ikke over, at Elliott måske ville opsøge hende nu, hun ville give ham tid og plads nu, hvis det var det han havde brug for.

[Deleted]

Elliott stoppede blot op og lod de mange elever gå forbi, et eller andet sted så gad han slet ikke snakke med hende, han ville bare ende med at dumme sig igen og han ville ende med at råbe flere grimme ting efter hende, for selvom han ikke kun var sur mere, så følte han sig stadig skuffet og ked af det, og der var jo heller ingen der sagde sangen var til ham, den kunne jo være til Jayden. Han stod i midten som flokken gik forbi og han kiggede op som han mærkede nogen gå frontalt ind i ham: "HEY!" sagde han i en irriteret stemme, mest fordi at det næsten gav ham et chok, nu hvor han stod i sine egne tanker og tænkte. Men som det var Kaya han fik øje på, sukkede han blot.

"Det der inde, det var fandeme dumt Kaya..." sagde han blot og turde stadig ikke antage at det var til ham, selvom hele skolen havde kigget på ham. Han hadede følelsen, også fordi at han vidste hun havde været hjemme ved Jayden i juleferien og hvis der var nogen her i verden som Elliott ikke kunne lide, så var det Jayden. Alligevel stod Elliott nu bare afventende og gik ingen steder, hanv ille gerne høre fra hende hvad hun havde tænkt sig, også selvom han ikke havde planer om at finde sammen med hende igen, nogensinde. Men han savnede hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya gik med blikket i gulvet, hun var jo van til at langt de fleste elever flyttede sig for hende, men som hun alligevel gik ind i en, og Elliotts stemme lød, "undskyld.." svarede hun blot stille, og vidste ikke helt om hun bare skulle gå videre, han havde vel opfanget at sangen havde været til ham, hvem pokker skulle det ellers have været til? Hun lod den ene arm søge over til modsatte side, mens hun så lidt på ham, selvom de mange elever stadig strømmede omkring dem, men lige nu var hun faktisk ret ligeglad med hvem så dem, eller hørte dem, hun kunne umuligt gøre sig selv mere til grin end hun havde gjort nu.

Som hans ord faldt, spærrede hun øjnene op, var det virkelig det eneste han havde at sige til det? "Jeg har lige gjort mig selv total til grin foran HELE skolen for at komme i gennem til dig, og det eneste du kan sige til mig er, at det var dumt?" spurgte hun, og mærkede de sidste stykker af hendes hjerte gå itu. Havde det virkelig været til ingen verdens nytte? I så fald så kunne hun jo lige så godt bare give op, hun var løbet tør for ideer til hvordan hun skulle få ham tilbage. Hun havde lovet sig selv, at hvis det her ikke ville virke, så skulle hun bare tage sig sammen og komme videre, om et halvt år var hun alligevel færdig på skolen, og skulle aldrig se ham igen, det ville måske også kunne hele hendes hjerte med tiden, om ikke andet.

[Deleted]

Det værste ved det hele var jo at Elliott virkeligt elskede Kaya, men han var blevet mere såret end nogensinde før, og han havde ikke lyst til at være så følsom, faktisk ville han ofte håbe at han bare kunne være en lige så hård negl som Jayden og bare være ligeglad med hele verden: "Det var dumt Kaya... Du gjorde dig selv og mig til grin..." sagde han med en rolig stemme, han ville ikke skændes med hende igen, og slet ikke her hvor der gik en masse elever forbi, han vidste ikke om han mente det var sødt eller bare dumt, men han vidste at han virkeligt savnede hende, og han hadede at snakke med hende, fordi at det mindede ham om hvor meget han havde mistet, på grund af det lort hun havde lavet.

"Jeg har ikke lyst til at stå her på gangen og snakke om det" sagde han ærligt og kiggede let ned i jorden, som han stadig fornemmede hvordan eleverne gik forbi ham i en rolig strøm op i mod deres sovesale: "Jeg savner dig, men jeg... Kaya jeg kan ikke tilgive hvad du har gjort... Slet ikke når det er Jayden" sagde han blot, han følte virkeligt at hun bare havde pisset ham direkte op og ned af ryggen, og han havde så svært ved at se hvordan han skulle komme videre herfra, han havde mest af alt bare lyst til at slå Jayden igen, og få ham smidt ud af skolen eller sådan noget.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya havde mest lyst til at grave sig ned, give op, og lade hele verden rende hende et hvis sted. Hun kunne slet ikke se sig selv med andre end Elliott, men hun vidste hun havde dummet sig mere end nogensinde før, og hun ikke kunne benægte at hun havde haft lyst til Jayden i det øjeblik, så var det Elliott hun ville være sammen med. "Jeg gir ikke op Elliott" sagde hun stille, og så på ham med tåre i øjnene, hun kunne ikke mere, hun havde ingen idé om, hvordan hun skulle komme videre her fra, men han reagerede i hvert fald ikke som Lucas havde sagt hen sikkert ville.

Hans ord fik hende til at rynke en smule på panden, ikke snakke her? Betød det så at han ville snakke et andet sted? Bare de ikke ville ende med at stå og råbe af hinanden som sidst hun havde prøvet at snakke med ham, "skal vi gå et andet sted hen?" spurgte hun en smule usikker på om det var dét han havde ment. Hele hendes ansigtsudtryk stivende ved hans ord, han savnede hende rent faktisk!Hun mærkede næsten hvordan hendes hjerte sprang et slag over. "Jeg savner også dig" sagde hun ærligt, men det havde hun jo nok gjort tydeligt for ham. "Jayden er en ven, intet andet.. jeg lover dig, der ikke er noget som helst i mellem os," sagde hun ærligt, hun følte ikke rigtigt, at hun kunne forklare det på andre måde.

[Deleted]

Elliott vidste efterhånden ikke hvad han skulle sige, hele situationen var så underlig for ham, og han håbede at hun forstod hvor såret han var. Han var faktisk næsten ligeglad med hvordan hun havde det, fordi at det var hende der havde lavet lort i den, Elliott kunne aldrig drømme om at være hende utro, det elskede han hende for højt til, og nu var hun så bare endt med at gå bag hans ryk, og endda sammen med et af se værste mennesker i verden: "Men det burde du Kaya, for hvis du virkeligt elskede mig, så ville du aldrig have rørt Jayden" sagde han blot med en kold stemme, og det mente han helt igennem, for han kunne ikke forstå hvordan hun kunne stå og sige hvor meget hun holde af ham, også vende sig rundt og gå over til Jayden.

Elliott nikkede, ja det var vel fint nok, hvis hun endeligt ville at de skulle snakke, så skulle det ikke være på gangen, og Elliott satte derfor retning i mod muggler studier, som lå et stykke nede af gangen, det var også derind eham og Elliott havde mødt hinanden første gang: "Hvorfor var du så sammen med ham Kaya? Ikke nok med at du vælger at være mig utro, men jeg hader den fyr mere end noget andet her i verden og jeg ville ønske han faldt ned fra øverste etage og brækkede halsen" sagde Elliott, og at han nu havde været sammen med Kaya, gjorde det bestemt ikke ret meget bedre.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun rystede lidt på hovedet, "jeg elsker dig virkelig Elliott," sagde hun ærligt, "jeg elsker jo ikke Jayden, jo som ven, men intet andet, det der skete havde intet med følelser af gøre, hverken fra min eller hans side" sagde hun, hun regnede i hvert fald ikke med Jayden havde føleser for hende, hun rystede lidt på hovedet over tanken, hun kunne slet ikke se sig selv med Jayden som kæreste. Han var hendes ven, og de skulle aldrig være andet end det.

Hun fulgte med ham som han begyndte at gå mod et af klasselokalerne, men stoppede lidt op, inden hun gik ind. Af alle lokaler så valgte han lige dét, nød han bare at se hende lide eller hvad? Hun lukkede døren efter dem, og vendte så blikket mod ham, "du aner ikke hvordan det er.. hvordan det var, at have en kæreste som ikke vil ha seex med dig.. vi havde ikke haft seex i hvad? 2-3 måneder inden? Det var op til fuldmåne Elliott, jeg prøvede virkelig at sige nej, men han lagde op til mig, og jeg.." hun tav lidt, hun var slet ikke sikker på, at han ville kunne forstå hvorfor det var så svært for hende, at holde sig fra samleje i så lang tid ad gangen, det var jo næsten umuligt for hende. "Min lyst overdækkede min fornuft.. Men jeg er virkelig ked af det, og jeg fortryder" sagde hun.

[Deleted]

Elliott sukkede som de kom ind i klasselokalet: "Men det var Jayden... Er du klar over hvor mange gange han har grint håneligt af mig siden det skete? Du kan simpelthen ikke være det bekendt" sagde Elliott i en alvorlig og nedslået stemme, han fattede stadig ikke at det her var sket for ham, for han mente virkeligt ikke selv at han var en røv: "Så det du siger er at det er min skyld og at jeg aldrig skal stole på dig op til fuldmåne, fordi at det er MIN skyld hvis DU går ud og er utro? For Kaya, jeg kommer aldrig til at ville have samleje på skolen, så det er jo tydeligt at vi nok bare ikke fungerer" sagde han og følte sig selv helt nedslået ved tanken, men det var jo ikke første gang de havde talt om det, og at hun lagde skylden voer på ham, hjalp bestemt ikke.

"Jeg savner også dig Kaya, men jeg føler ikke jeg skal stole på dig, overhovedet" sagde han og satte sig tungt ned på en stol, han vidste slet ikke hvordan han skulle få det hele ud af sit system: "Også går du ud og er sammen med en anden lige bagefter også, imens jeg sidder hjemme og har det af lort, så drikker du dig fuld og har samleje med random folk... Det magter jeg slet ikke, Kaya" sagde han ærligt, ja han kunne jo lige så godt være ærlig overfor hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Nej hvor fanden skulle jeg vide det fra? Men jeg tager fat i ham i morgen" lovede hun, hun ville ikke have at Jayden skulle gå og grine sådan af Elliott, det var jo hendes fejl, og den skulle Elliott ikke lide under, mere end han gjorde i forvejen i hvert fald. Hun rystede lidt på hovedet, "jeg siger ikke det er din skyld Elliott, jeg siger bare at jeg nok har et større behov end dig, og hvis det behov ikke blive opfyldt, så kan jeg til sidst ikke styrer det mere" sagde hun ærligt, "jeg syntes bare vi var alt for langt til at gi op, du er den eneste som kan gøre mig så irriteret, sur og ked af det, men også den eneste som kan få mig op igen" sagde hun, og følte snart ikke hun kunne blotte sine følelser for ham meget mere, det var allerede virkelig grænseoverskridende for hende.

Hun blev stående foran døren som en eller anden vagthund, bare for at være sikker på, at han ikke ville gå i arrigskab som sidst de havde snakket. Hun mærkede en dejlig snurren i kroppen, som han sagde han også savnede hende, "selvfølgelig kan du stole på mig, du er min første kæreste, mine forældre er ikke ligefrem det bedste eksemplarer, jeg.. prøvede virkelig at være en god kæreste," sagde hun, hun vidste jo godt, at gode kærester ikke gik rundt og var utro, men alle begår jo fejl nogengange, at hendes så bare var kæmpe stor, var en anden side af sagen. "Jeg drak mig fuld fordi jeg selv brug for at glemme, jeg prøvede at komme videre, men det lykkedes ikke.." sagde hun og gik hen mod ham, satte sig på knæene foran ham, og lagde armene på hans skød, med hovedet hvilende der på, "jeg er virkelig ked af det Elliott, vil du ik nok gi mig en chance til?" spurgte hun og så op på ham.

[Deleted]

Elliott sukkede: "Men når du ikke kan garanterer mig noget, så skal vi ikke være sammen Kaya, for jeg kommer aldrig til at ville være sammen med dig på skolen" sagde han og rystede på hovedet, så hvordan skulle han nogensinde kunne stole på hende igen? Det turde han ikke og slet ikke når hun forklarede det på denne måde, selvom han elskede hende utroligt højt og ikke ønskede nogen anden, mere end han ønskede hende: "Jeg kan ikke stole på dig Kaya... Hvordan skal jeg vide du ikke bare går ud og knalder en ny om en måned igen?" spurgte han direkte, han havde brug for svar lige nu, han kunne slet ikke arbejde videre fra hvor de stod, og hans hjerne kunne slet ikke finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv.

"Kaya jeg kan ikke... Du er stadig på skolen, jeg vil stadig ikke være sammen med dig, du ser stadig Jayden og du elsker tydeligt et knald højere end mig" pointerede han i et dybt suk, og samlede sine hænder i sit skød, naturligvis ville han være sammen med hende igen, men han havde ikke lyst til at være til grin overfor hele skolen endnu engang, og slet ikke når Jayden stadig gik og grinede af ham, han hadede virkeligt den dreng og han havde aldrig følt sig så ydmyget før.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Jeg ved godt jeg fucked op Elliott, men jeg lover dig, at jeg kan gøre det bedre, meget bedre" sagde hun, lige nu følte hun nærmest hun var klar til, at falde grædende for hans fødder, hun kunne alligevel ikke ydmyge sig selv meget mere efterhånden, aldrig havde hun følte sig så ynkelig, eller så afhængig af et andet menneske før, hun havde brug for sit Elliott-anker. "Det kan godt være man ikke kan se, mærke eller høre det på mig, men jeg lære altså af mine fejl, ligesom alle andre gør.." sagde hun roligt, og rystede lidt på hovedet, "er du klar over hvor mange gange jeg har siddet oppe i sovesalen, og virkelig overvejet, som i virkelig været tæt på, at opsøge Ramon? Kun for at få nogle af hans stoffer, fordi jeg ved hvad de gør ved mig.. Men selvom jeg gør dumme ting nogen gange, så er jeg ikke dum" sagde hun.

Hun rystede lidt på hovedet "selvfølgelig elsker jeg ikke samleje mere end jeg elsker dig Elliott," sagde hun ærligt, og lagde sine hænder oven på hans, "jeg vil virkelig gerne ha det til at fungere mellem os Elliott, jeg har lige stået og sunget foran hele skolen, for at få dig tilbage, jeg ved snart ikke hvad jeg mere kan gøre eller sige?" spurgte hun, hun var virkelig blank for nye ideer, hun anede ikke hvad hun kunne sige eller gøre for at gøre det godt igen.

[Deleted]

Elliott sukkede roligt, ikke sikker på hvad han skulle sige: "Så du har det fint med at gå uden at jeg gider være sammen med dig, på skolen? Uden at være utro igen" sagde han blot, og kiggede roligt på hende, han ville sikre sig at hun ikke havde en idé om at han pludseligt ville ændre mening: "Desuden... Hvis jeg overhovedet skal overveje noget som helst med dig igen, så skal du stoppe med at snakke med Jayden... Jeg kan ikke når han er der Kaya, du skulle se hvordan han kigger på mig, som om jeg er ingenting!" sagde han, det var uden tvivl en af de ting der gik ham utroligt meget på.

"Hvis du siger til Jayden du ikke vil snakke med ham mere, og hvis vi kan gå stille og roligt frem... Så kan vi godt prøve igen" sagde han ærligt og sukkede så: "Forhelved Kaya, jeg elsker dig jo, men det er svært lige nu" sagde han og rakte roligt ud efter hendes hånd, selvfølgelig elskede ha hende, men han var ikke god til alle de her ting, go slet ikke når det ikke gik efter hans hoved, og når at der var så mange folk efter ham omkring det med Kaya, hvorfor kunne de to bare ikke få lov at være kærester i fred?

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun lod en hånd søge igennem det lange blonde håret, "Elliott, det er jo ikke din pik jeg elsker, eller jo det gør jeg også, men det er dig jeg vil være sammen med" prøvede hun at forklare sig med, hun vidste godt hun ikke kunne redde det hun havde gjort, men hun kunne i det mindste gøre det bedre i fremtiden. Hun rynkede lidt på panden, "stopper med at snakke med ham? Jeg har altså stadig et halvt år tilbage her på skolen, og vi har jo lektioner sammen, vi går på kollegium sammen," sagde hun, det var jo næsten en umulig opgave han var i gang med at sætte hende på.

Hun vidste ikke helt hvad hun skule svare, Ingen tvivl om, at hun til hver en tid ville vælge Elliott over Jayden, men de to og Toby, var nok alle tre mænd i Kayas liv, som hun ikke ville kunne undvære. "..Okay" sagde hun, lige nu ville hun faktisk gøre hvad som helst for at få Elliott tilbage, hun vidste ikke hvor længe hun ville kunne undvære at snakke med Jayden, men måske Elliott også bare mente sådan det næste stykke tid-ich? Hun kiggede op på ham snakkede igen, "jeg elsker jo også dig, og jeg ved godt, jeg nok ikke er den nemmeste at omgås altid, men du må ikke tvivl på mine følelser for dig" sagde hun ærligt, og mærkede en dejlig snurren i gennem hele kroppen, som hans hånd rørte hendes.